Salgs- og Leveringsbetingelser for Erhvervskunder
Pipeprint.dk (i det følgende kaldet Pipeprint). CVR. Nr.: 32308074
Priser:
Da Pipeprint fortrinsvist handler med erhvervsdrivende kunder vises priserne på hjemmesiden eksklusiv moms. Pris inklusiv moms fremgår i parentes. Alle priserne opgives eksklusivt fragt, emballage og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen.
Pipeprint er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
Tilbud
Pipeprint afgiver ethvert tilbud med forbehold for mellemsalg.
Hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt, er tilbuddet kun gyldig for accept senest 30 dage efter tilbudsdato.
Pipeprint påtager sig intet ansvar for indholdet af kataloger, brochurer samt øvrige informationer af enhver art fra Pipeprint’s leverandører.
Ordrebekræftelse og accept
Købers ordre og bestilling af enhver art er bindende for Pipeprint og køber ved afgivelse af ordre.
Køber har efter afgivelse af ordre til Pipeprint ikke ret til ændring heri eller annullering heraf.
Såfremt Pipeprint på trods af overstående særskilt godkender en ændring eller annullering, er køber pligtig at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til opbevaring og sikring af kvalitet og egenskaber samt forretning, som følge af udskudt leveringstidspunkt.
Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for Pipeprint, uden skriftelig bekræftelse fra Pipeprint.
Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Pipeprint. Ønsker du yderligere oplysninger eller rådgivning fra Pipeprint’s side, er denne kun af vejledende art.
Betaling, ejendomsforbehold og sikkerhedsstillelse.
Såfremt køber har konto hos Pipeprint, forfalder købsummen til betaling efter de for købers konto gældende betalingsbetingelser. Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturateksten.
Købssummen forfalder til betaling regnet fra det angivne leveringstidspunkt jf. punkt omkring levering., uanset om købers forhold medfører, at leveringen ikke kan ske som aftalt.
Såfremt købers betaling(er) ikke sker rettidigt, og/eller hvis forudsætningerne for den aftalte kredit væsentligt ændres, er Pipeprint berettigt at tilbageholde alle yderligere leverancer til køber, uanset om leverancerne har en indbyrdes sammenhæng
Ved købers betaling efter sidste rettidige betalingsdag tilskrives morarenter af det forfaldne tilgodehavende inkl. Moms i henhold til renteloven, medmindre anden rentesats følger af sædvane, kutyme eller er aftalt. Tilskrevne morarenter og eventuelle gebyrer forfalder til betaling omgående og betales forud for al anden gæld ved de løbende indbetalinger.
Pipeprint bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted indtil hele købssummen og eventuelle renter og/eller gebyrer er betalt.
Pipeprint er til enhver tid i forbindelse med eller efter aftalens indgåelse berettiget til over for køber at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købsummens, fragtomkostninger, renternes og øvrige omkostningers rettidigt betaling.
Ved ikke rettidig betaling er Pipeprint berettiget til uden varsel at overgive ethvert krav mod køber til inkasso. Køber er pligtig at betale de inkassotoren fastsatte inkassoomkostninger.
Pipeprint er berettigt til helt eller delvist at overdrage fordringer mod køber til tredjemand uden særskilt indhentet samtykke fra køber.
Returvarer:
Pipeprint modtager ikke varer retur.
Såfremt det på trods af ovenstående særskilt aftales, at Pipeprint tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i manglefri stand samt i original og ubrudt emballage. Varerne skal også være fri for smuds etc. Varer, specielt producerede og/eller hjemtaget til køber, modtager Pipeprint dog aldrig retur.
Pipeprint kreditterer godkendte returvarer med fradrag af det af Pipeprint fastsatte gebyr til dækning af returomkostninger og af Pipeprints salgsomkostninger.
Reklamationsret
Alle varer er i henhold til dansk lovgivning dækket af 12 måneders reklamationsret. Reklamationen skal påråbes rettidigt og hurtigt efter konstateringen. Er reklamationen berettiget, kan Pipeprint vælge at udbedre fejl og mangler ved reparation, ombytte eller refundere afhængig af den konkrete situation. Fejl, der skyldes uegnet eller ukorrekt opbevaring eller anvendelse, er ikke omfattet af reklamationsretten.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi rimelige fragtomkostninger. Varen skal sendes ufranko til Pipeprint i forsvarlig emballage og fremkomme i ubeskadiget stand. Køber afholder risikoen ifbm. Fragten til Pipeprint.
Vareprøver
Vareprøver viser kun farver, størrelse og kvalitet i almindelighed, hvorfor Pipeprint ikke er ansvarlig for eventuelle afvigelser, medmindre afvigelserne er væsentlige og for køber uforudsigeligt store i forhold til de forviste vareprøver
Garanti
Pipeprint yder ikke selvstændig garanti på leverede varer.
Køber accepterer udelukkende at kunne rejse krav i henhold til leverandørgaranti for en vare direkte over for leverandøren idet Pipeprint alene videreformidler oplysninger om en eventuel leverandørgaranti til køber.
Levering
Pipeprint leverer til hele Danmark og til udlandet leverer vi til Sverige, Finland, Færøerne og Grønland til en hver tid gældende fragtrate.
Pipeprint benytter forskellige transportører på de forskellige varer, for at sikre køber bedst mulig fragt.
Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt, så har Pipeprint ret til tidfristforlængelse i følgende tilfælde:
- Force majure jf. nedstående punkt.
- Ved forsinkelse, som skyldes leverandører, transportører eller øvrige tredjemænd.
- Ved forsinkelse, som skyldes kreditvurdering af køber
- Usædvanligt vejrlig og klimapåvirkninger.
- Arbejdskonflikter uanset årsag.
- Offentligt påbud eller forbud, som Pipeprint ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
Hvis Pipeprint har truffet aftale om levering på købers adresse eller andet af køber anvist sted, leverer Pipeprint pakken så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
Køber er forpligtet til at stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning. Såfremt køber ikke opfylder dette, vil Pipeprint være berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for køber er til stede.
Risikoen for varen og/eller varerne overgår til køber på leveringstidspunktet. Levering betragtes som korrekt leveret, når pakken placeres på købers anviste sted, ved købers underskrift og/eller ved scanning af købers fuldmagt fragtfirmaet. Chaufførens køreseddel anses som dokumentation for korrekt levering.
Køber skal betale eventuelle omkostninger, der følger af at køber ikke kan modtage varerne på det anviste leveringssted eller såfremt køber nægter modtagelse af varerne.
Reklamation ved og ansvar for forsinkelse
Ved mindre forsinkelse foretager Pipeprint efterlevering.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse fra Pipeprint’s side er køber berettiget til at hæve købet.
Køber har ikke ret til nogen erstatning eller anden kompensation i anledning af Pipeprint’s forsinkelse. Dette gælder uanset om køber hæver eller fastholder købet.
Undersøgelsespligt og reklamation
Køber skal straks ved udlevering eller modtagelsen og altid inden varerne tages i brug, bearbejdes eller indbygges, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri og korrekte, herunder farve- og nuanceforskelle ligger inden for det acceptable.
Reklamationer over mangler eller fejlevering, herunder mængdeafvigelser, som køber har eller burde have konstateret efter kontrol, skal køber straks reklamere for til Pipeprint og absolut senest 5 hverdage efter varernes levering til køber for at kunne tages i betragtning. Køber kan ikke senere påråbe sig mangler, der kunne være konstateret under overstående kontrol.
I tilfælde af fejl eller mangler, der er opstået i forbindelse med transporten og som umiddelbart kan konstateres ved levering, er køber forpligtig at underrette den pågældende transportør samt sikre sig, at chaufføren på fragtsedlen noterer og kvittere for synlige fejl og mangler.
Ansvar for mangler ved salgsgenstanden
Foreligges hos Pipeprint’s producent eller leverandør.
Force majure
I tilfælde af at levering eller mangelfri levering, bliver hindret eller forsinket af begivenheder udenfor Pipeprints kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt, herunder leverandørs eller producents insolvens eller lignende, kan Pipeprint ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere købers ordre efter eget valg ved meddelelse til køber hurtigst muligt.
Almindelige ansvarsbegrænsning og transport i krav mod sælgers leverandører
Pipeprint´s ansvar kan ikke, uanset eventuelt påvist, uagtsomhed, omfatte dagbøder, driftstab, avancetab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelig erstatningsregler eller på andet grundlag.
Hvis Pipeprint´s leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Pipeprint for forsinkelser eller mangler på, så vil Pipeprint være indstillet på, så vidt muligt at give køber transport i Pipeprint´s krav mod leverandøren eller tredjemand.
Tvister
Enhver tvist der måtte opstå mellem parterne, skal afgøres ved voldgift medmindre Pipeprint bestemmer at tvisten skal afgøres ved de ordinære domstole. Alle tvister skal afgøres i henhold til disse Salgs og Leveringsbetingelser for Erhvervskunder og i øvrigt efter dansk ret.
Hvis sagen skal afgøres ved voldgift, skal voldgiftsretten etableres efter regler i §47 i ”Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed” (herefter AB 18).
Syn og skøn skal etableres efter retssage, der er anlagt ved de ordinære domstole.
Hvis sagen afgøres ved de ordinære domstole, skal sagen anlægges ved Pipeprint´s hovedkontors værneting uden hensyn til hvor køber bor eller opholder sig.
Ikrafttræden
Disse Vilkår og Betingelser for erhvervsdrivende træder i kraft d. 1. Maj 2020 og gælder for modtagene order fra og med denne dato.